Design guide

Design guide

Det er let at købe og designe tryksager hos TrykRiget. Men for at opnå det absolut bedste resultat, er det også vigtigt at de filer, som der trykkes efter, er af bedst mulige kvalitet.

Derfor kan det være en god ide at læse denne side igennem, som bl.a. giver dig forskellige tips og tricks til bedre resultater. Har du spørgsmål/ris/ros er du altid velkommen til at kontakte os!

PDF-filer

Når du selv laver dit materiale til upload, er der flere ting du skal være opmærksom på.

  1. Korrekt format
    Dit PDF-fil skal have det korrekte format. Formatet og beskæring står typisk angivet i selve produktbeskrivelsen og består af slutformatet (fx. 210x297 mm. for A4) + beskæring (kan variere mellem 2-4 mm.). Skæremærker må gerne være med, men er ikke et krav.
  2. Opløsning - 300 ppi
    Dine filer skal tilstræbe at have den bedst mulige opløsning for det bedst mulige resultat. Se mere under "Billedopløsning/kvalitet" nedenfor.
  3. CMYK-konverteret
    Det er en fordel at dine billeder og ikke mindst pdf-filer er konverteret til CMYK-farver. Benyt evt. vores anbefalede ICC-profiler hertil, som du kan læse mere om nedenfor.

Du kan hente vores guide til at lave en korrekt PDF-fil fra indesign her:

Den perfekte PDF - Indesign

ICC-profiler og Job-options

Du kan hente en guide til installation af vores ICC-profil samt job-options her, samt en guide til hvordan de installeres:

TrykRiget - ICC/joboptions installationsguide

TrykRiget - ICC 112015

Billedopløsning/kvalitet

Når man designer sine egne tryksager, er det vigtigt at billeder og illustrationer man anvender, ligger i en korrekt opløsning. 

Ved at bruge korrekt opløsning (også kaldet ppi - pixels per inch) undgår du, at din tryksag bliver kornet og uskarp (pixelerer). Billeder taget med et digitalkamera ligger typisk i 72 ppi. Hvis billedet så har en størrelse på 10x10 cm., så må billedet kun gengives i en størrelse på ca. 2,5x2,5 cm. for at opnå en opløsning på ca. 300 ppi. Altså knap en fjerdedel af orginalbilledet.

Som udgangspunkt skal trykfiler/billeder være i 300 ppi. Trykfiler/billeder der ikke ligger i 300 ppi, kan dog oftest anvendes alligevel, men vi anbefaler det ikke og de bør aldrig være under under 200 ppi. Resultatet heraf er på eget ansvar.

Ved billeder på fx. plakater, Roll-up's og lign. kan man gå længere ned i opløsning, da disse typisk ses på afstand. Her vil en opløsning på 150 ppi sagtens kunne anvendes. Har du spørgsmål hertil, så kontakt os endelig på kundeservice@trykriget.dk.

Lidt om farver og farverum

Når du arbejder med tryksager, er det vigtigt at have styr på sine farver. Når du fx. tager billeder med dit digitalkamera, så ligger billederne i et RGB-farverum og din skærm viser også farver i RGB. Men når du skal have noget trykt, så skal alle farver konverteres til CMYK. Da farvespektret er større i RGB end i CMYK, kan det derfor ved konvertering ske, at fx. en RGB-farve, bliver en noget anden nuance i CMYK, så vær opmærksom herpå og arbejd evt. kun med CMYK-farver. Selve konverteringen kan man typisk lave i et billedbehandlingsprogram som Photoshop eller lignende. Alternativt kan man lade design-programmet (Indesign, Quark m.fl.) foretage konverteringen når du fx. generer en PDF-fil af dit dokument.

Filer modtaget i RGB vil blive konverteret til CMYK efter Fogra29/Fogra39 standarden - vi tager ikke ansvar for farvemæssige udsving! Har du spørgsmål hertil er du velkommen til at kontakte os på kundeservice2@trykriget.dk.

Lidt om Papir

Gloss / Blankbestrøget papir: Glittet papir er til de visuelt reneste og klareste farver. Derfor er denne papirtype velegnet til opgaver hvor billeder og farver har stor betydning. Mindre egnet til større tekstflader.

Silk / Matbestrøget papir: Hovedparten af opgaverne i arkoffset trykkes på matkrideret papir. Matbestrøget papir er et allround produkt, der tilfredsstiller kunder, designere og tekniske fagfolk. Billeder og farver fremstår godt, samtidigt med at læsbarheden er høj. Dog anbefales det kun at have 300% trykfarvemængde (density).

Uncoated / Ubestrøget papir: Denne papirtype, f.eks. alle offsettyper, har et begrænset farverum, til gengæld har papiret en helt særlig signalværdi. Alle farveskalaer (f.eks. Pantone) har maksimalt en 300% samlet trykfarvemængde (density), men de fleste ubestrøgne papirtyper kan ifølge papir- og farveleverandørerne ikke “bære” mere end en samlet farvemængde på 260%. Overskrides densityen, er sandsynligheden for afsmitning høj og tørretiden er længere.

Upload dit eget design

Vælger du at uploade dit eget design, skal du ud over billedkvaliteten også være opmærksom på følgende:

Vi modtager ud over gængse billedformater også PDF-filer og her finder du en kort tjekliste.

1: Formatet på din dokument skal være inklusiv beskæring. Dvs. at bestiller du A4 brevpapir, skal dit dokument være A4 (210x297 mm) + beskæring. Beskræringsafstanden finder du i produktbeskrivelserne.

2: Ønsker du tryk til kant, skal evt. billeder, farveflader m.m. gå ud over beskæring af det endelige format. Derved undgås hvide kanter, når tryksagen skæres til i efterbehandlingen.

3: Billeder, farver m.v. skal være i CMYK-farverum. Hvis ikke dette er tilfældet, bliver billederne konverteret til en ICC profil der matcher produktionsapparatet - vi tager ikke ansvar for farvemæssige udsving!

4: Din pdf-fil skal arkiveres i version 1.6. Ældre versioner kan benyttes, men det kan give problemer, hvis du anvender effekter som skygger og gennemsigtighed i dit dokument.